Untitled Document

Udskiftningskortene

I 1781 blev udskiftningsloven vedtaget.

Til brug for arbejdet med udskiftningen blev alle bymarker/ejerlav i Danmark opmålt og der blev tegnet kort.

De første kort var detaljerede kort med angivelse af hver enkelt mark og ager. De enkelte gårdes nummer blev skrev på de optegnede lodder.

Dette kort blev så brugt til fordelingsmøderne og de nye, udskilte matrikler blev tegnet på.

Kortene blev tegnet i målestoksforhold 1:4000

Det her anvendte kort er en kopi af det oprindelige opmålingskort fra Odby ejerlav, opmålt i 1791.

 

Gårdenes lodder i de forskellige agre

Ikke komplet (kun markering, hvor gårdnummeret har kunnet læses entydigt)

 

  

Vi følger en gård

Olesgaard før udskiftningen:



Olesgaard efter udskiftningen:


Ved udstykningen fik alle gårde lodder i engarealerne mellem lithorinaskrænten og Odby Sø.

Olesgaard havde før udskiftningen sine jorde fordelt således:

Af aarlig jord (alsæd)                       28.398 kvadratalen
Af brødjord                                      158.144 kvadratalen
Af havrejord                                    144.042 kvadratalen

På bonitetsskalaen herunder svarer farverne nogenlunde sådan:
Mørke røde: Alsæd
Røde - mørk orange: Brødjord
Lyse orange - grønlige: Havrejord.

Umiddelbart ser det ud til, at Rentekammerets udsendte ramte helt godt.


Ved udstykningen skulle hver gård have den sammen dyrkningsevne, som de havde haft før. Hartkornsværdien skulle være den samme. I praksis skulle dette opnås ved at bonitetsværdierne på de samlede arealer før og efter udskiftningen skulle være tilnærmet ens.

Det var nogle svære øvelser, som landmålerne og fordelingsfolkene var ude i: Skattegrundlaget (hartkornet) skulle være det samme (der var bestemmelser om, at hartkornet ikke måtte sættes op, med mindre der blev givet mere jord).

Centraladministrationen ønskede modsat, at beskatningen blev holdt, eller øget.
Der blev faktisk lavet en anden runde i begyndelsen af 1800-tallet, hvor nyopdyrkede jorde og hovedgårde samt enkeltgårdes jorde blev opmålt og takserede.

Beskatning af landbrug baseret på bonitet gjaldt helt frem til 1907.


På det topografiske kort herunder (1899) kan det gamle boniteringsmønster genkendes: Hedestykket til venstre for "Odby" er resterne af en større hede, der fandtes da boniteringen oprindelig blev foretaget. Det lysegrønne felt i midten af Olesgaards matrikel på bonitetskortet har bevaret den lave hedebonitet.

De grøn/blålige jorde omkring Følhøjvej er sumpede områder, hvor der ikke kunne dyrkes korn. Den lille lysebrune udposning på Følhøjvej lige over Trampekær er ikke takseret. Det er en lergrav, sandsynligvis fælles for hele landsbyen (der blev brugt ler til klining af bygningernes vægge).

Bemærk gravhøjen tæt ved kysten. Bonitet: 0.
Udsnit af Matrikelkortet 1811 (det "færdige" udstykningskort).
Fra bonitetskortet ovenover genkendes den gule trapez som et engstykke og den lysegrønne lynghede.
Det nye matrikelnummer er skrevet på med rødt blæk: No 11.
Brugeren (fæsteren) var ved udstykningen Niels Christensen.

Herover: Topografisk kort, MiljøGis, Historiske kort (målebordsbleade).

 

Herunder: Reliefkort fra MiljøGis. Reliefkortene er radarmåling fra fly. Der kan opnås en synlig højdeforskel på helt ned til 10 cm.
Radaren "ser Gennem" beplantning, så det er det reelle jordplan, der ses.
Det lille engstykke (den gule trapez) kan faktisk ses som en svag lavning i terrænet.